Diamant

Hvad den egentlig er

Kulstof, kubisk krystalsystem, hårdhed 10 på Mohs-skalaen og fuldkommen spaltelighed i fire retninger.

Denne hårdhed er ikke blot et lille trin over korunds 9-tal. Mohs-skalaen er ordinal og ikke lineær: diamant er mange gange hårdere end korund, som i sig selv er adskillige gange hårdere end kvarts.

Hårdhed beskriver modstandsdygtighed over for ridser og garanterer intet mod slag. Diamantens fire spalteretninger var netop de svagheder, slibere udnyttede før lasersavning; et hårdt stød mod rondisten i en uheldig vinkel kan få stenen til at splintre eller flække.

Diamant har den højeste varmeledningsevne af alle faste materialer, hvilket danner grundlaget for elektroniske ægthedstestere.

Farver skyldes urenheder og gitterdefekter: nitrogen skaber gule toner, bor giver blå, og plastisk deformation frembringer lyserød og rød. En farveløs diamant består næsten udelukkende af rent kulstof.

Navnet stammer fra det græske adamas, der betyder uovervindelig, hvilket også er roden til ordet adamantin.

Hvor den stammer fra

Diamanter dannes på dybder omkring hundrede og halvtreds til to hundrede kilometer i kappen under ældgamle kontinentale grundfjelde og føres op til overfladen af kimberlit- og lamproitudbrud med enorm hastighed.

Botswana, Rusland, Canada, Sydafrika, Angola og Australien er hovedproducenterne. Canadas miner i Arktis åbnede i 1990'erne og fremhæves ofte for deres fulde sporbarhed.

Indien var verdens eneste betydningsfulde kilde indtil det attende århundrede; fra Golconda-minerne stammede historiske klenodier som Koh-i-Noor og Hope-diamanten. Siden fulgte fund i Brasilien, og de sydafrikanske opdagelser fra 1867 forandrede handlen fuldstændigt.

I den periode opstod De Beers-kartellet, som kontrollerede udbuddet gennem størstedelen af det tyvende århundrede, hvilket fik direkte betydning for skabelsen af stenens moderne omdømme.

Hvad overleveringerne hævdede

Den indiske overlevering er den ældste kendte. I Indien blev diamanter udvundet i over to tusinde år; i navaratna-systemet er diamanten heera, Venus' ædelsten, der anbefales for relationel harmoni, velstand og kunstnerisk sans.

Plinius den Ældre beskrev diamanten som et værn mod gift og sindssyge. Middelalderlige europæiske lapidarier gentog disse beskyttende egenskaber og tilføjede, at stenen mister sin kraft, hvis den erhverves uærligt.

Forbindelsen til forlovelsesringen er derimod et rent kommercielt påfund med veldokumenteret oprindelse. Før det tyvende århundrede var diamanten på ingen måde standarden ved et frieri. I 1947 skrev Frances Gerety, tekstforfatter hos bureauet N. W. Ayer for De Beers, sætningen en diamant varer evigt. En målrettet kampagne knyttede diamanter til ægteskabsløfter, først i USA og siden i Japan, hvor andelen af diamantforlovelsesringe steg fra tæt på nul i 1960'erne til det absolutte flertal på to årtier.

Ingen anden sten i denne oversigt har en betydning, der så beviseligt er udtænkt i et direktionslokale. Det er værd at vide, for myterne om mange andre ædelsten opstod sandsynligvis på lignende vis, blot uden efterladt reklamemateriale.

Hvordan man arbejder med den

For ejeren er bevidstheden om den geologiske dybtid langt mere tankevækkende end nogen salgsbrochure fra en guldsmed. En diamant i en ring er mellem en og tre milliarder år gammel og skabt på en dybde, intet menneske nogensinde har betrådt.

Det ærlige spørgsmål, diamanten stiller, handler om værdien af et symbol, når man kender dets ophavsmand, hvilket er en jordnær og klar overvejelse, stenen egner sig glimrende til.

Til daglig brug er det den mest ridsefaste ædelsten, og den tåler damprensning. Man bør holde øje med rondisten for afskalninger og jævnligt få efterset fatningens gribekløer.

Ved køb er de reelle overvejelser oprindelse og valget mellem laboratoriediamant og minedrift. En laboratorieskabt diamant er en ægte diamant til en brøkdel af prisen. Kimberley-processen modvirker finansiering af oprørsgrupper, men forholder sig hverken til arbejdsforhold eller naturødelæggelse, hvorfor dens rækkevidde til stadighed diskuteres.

Køb med omtanke

En laboratoriedyrket diamant er en ægte diamant fremstillet via HPHT- eller CVD-metoder og skal altid deklareres som syntetisk. Det er hverken en imitation eller en forfalskning. Prisforskellen er betydelig og vokser fortsat.

Cubic zirconia og moissanit er efterligninger: helt andre materialer med lignende glans. Moissanit har højere lysspredning og viser dobbelte facetrande under lup; begge dumper på varmetests, som diamanten klarer, selvom moissanit kan snyde enkelte ældre apparater.

Klarhedsforbedring ved udfyldning af revner med blyglas eller laserboring forekommer og skal oplyses uden tøven.

Farvebehandling ved bestråling for blå eller grønne nuancer og HPHT-affarvning er udbredt og kræver skriftlig erklæring.

Ved kostbare køb bør du altid kræve certifikat fra et uafhængigt gemmologisk laboratorium og nærlæse oplysningerne om behandlinger og oprindelse frem for udelukkende at skele til renhedsgraderne.