Ogham
Úr er úir, muld, jorden, der tager imod det begravede og lader det næste gro, og kenningerne kalder den et livløst legemes ligklæde. I en dags målestok er det en lille begravelse. Noget slutter i dag og går i jorden i stilhed, uden en ceremoni, og jorden er dér, det hører til. Grav det ikke op igen for at se på det. Mulden er ikke et tab. Det er det eneste sted, hvorfra den næste ting kan begynde.